Logbog

Hermed vores logbog over forløbet med digital læremiddelfaglighed, som vi løbende har skrevet. 

Opgave 1

Den første opgave er løst og afleveret. Det er stadig lidt svært at gennemskue, hvad formålet med dette forum er. Hvad skal vi egentlig bruge det til? Forhåbentlig bliver det med tiden klarere og der kommer en dybere mening ud af det. Det kan godt være ret forvirrende, at skulle lægge ting ud på bloggen – den virker lidt rodet og uoverskuelig. Vil det mon være en idé at der på opgaverne står hvordan opgaverne skal kategoriseres og tagges?

Opgave 1 var forholdsvis nem at løse. Der er dog et spørgsmål, som melder sig. Hvordan vil underviserne evaluere os, når vi skal angive et anagram og dermed faktisk kan være anonyme hele forløbet igennem? Hvordan ved underviserne om alle deltager i bloggen?

Opgave 2

Twitter opgaven var ligesom opgave 1 lige til at gå til. Twitter er et let medie at finde ud af. Dog var det ærgerligt, at ingen af os ikke kunne deltage i selve ”twitter-aften” pga. arbejde. Et par af os var dog tidligere inde og twette om et par børnebøger.

Hvis man skal bruge Twitter i undervisningen, så gælder det om at tænke kreativt. Der er helt klart både fordele og ulemper i det, som vi også har beskrevet i besvarelsen af opgaven.

Opgave 3

Det var rigtig fint, at blive introduceret til Diigo. Det var ikke alle i gruppen, som vidste at det fandtes. Som undervisere kan vi se, at der er mange fordele ved selv at oprette en profil derinde. Blandt andet så man har alle sine links samlet et sted, som hurtigt kan findes frem når der er brug for det. Derudover er det fint, at det er let at dele og modtage nyttige links.

I forhold til eleverne ved vi ikke om vi vil bruge mediet – umiddelbart ikke. Men måske mangler vi bare at sætte os dybere ind i det og lade os inspirere.

Opgave 4

Opgaven lå fint i forlængelse af vores arbejde med skriftlige vurderinger af børnebøger. Soundation var et rigtig fint redskab at bruge. Det var fint, at der lå videoer hvor man kunne få hjælp. Dog havde vi ved de første par optagelser problemer med at afspille den optagede lyd, hvor det endte med at vi lavede optagelserne om. Men til sidst (ved ikke helt hvordan) lykkedes det os at aflytte og ikke mindst udgive lydfilen.

Opgave 5

Denne opgave var meget sjov, men også tidskrævende. Vi forstår godt hvorfor det er vigtigt med Creative commons, men det kan også sætte begrænsninger, hvis man har et billede af hvordan ens færdig produkt skal se ud inde i hovedet. Billedet vi har brugt er fundet inde på facebook via gruppen Share Your Artwork. Baggrunden for gruppen er at alt kreativt skal deles, så man kan lade sig inspirere og inspirerer andre. Billedet er redigeret i www.plxlr.com.

Materialet Hanne har lagt ud var rigtig fint. Tingene omkring Creative commons var dog en smule uoverskuelige.

 Afsluttende bemærkninger

I starten var det meget uklart for os hvad vi skulle bruge dette forløb til. Vi havde kun en lektions introduktion, hvor alt gik meget hurtigt og der var ikke rigtig tid til spørgsmål. Til næste gang I skal have dette forløb, så lav en bedre introduktion og meld klart hvad formålet er, hvordan opgaverne skal løses og ikke mindst hvordan skal der evalueres.

Senere hen fandt vi dog formålet med forløbet ved at læse studieordningen for digital læremiddelfaglighed – dog fandt vi den først efter lang tids søgen. Men det er nogle meget vigtige og væsentlige kerneområder, som der skal sættes fokus på.

Der er ingen tvivl om, at det er meget relevant at have et forløb som digital læremiddelfaglighed – ikke mindst i forhold til eleverne. Som man også kan læse i uddraget af Skole 2.0, så stiller omverden krav til, at man kan begå sig i en foranderlig og uforudsigelig verden (Holm 2010 s. 50). At man besidder it og it-relaterede kompetencer er afgørende. Dette betyder også at der stilles større krav til uddannelsessystemerne. Derfor mener vi at det er meget fornuftigt, at der i faghæfte 48 er opstillet de fire temaer informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse af digitale medier, samt kommunikation, videndeling og samarbejde, som en del af den digitale dannelse(Holm 2010 s. 49f.).

I dag har eleverne mange forudsætninger i forhold til digitale medier og disse skal udnyttes. Det er vigtigt, at man gør eleverne opmærksom på, at de skal tænke kritisk, når de f.eks. søger på internettet. Eleverne skal lære ”at forstå afsender og modtagerelationen i de digitale mediers univers og gennemskue hvem der kommunikerer med hvem og på hvilke præmisser” (Holm 2010 s. 48).

Benyttet uddrag fra: Holm Sørensen, Birgitte m.fl. (2010): Skole 2.0. Århus: Klim. (Didaktiske bidrag).

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Deltagere, Logbog og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til Logbog

  1. Pingback: Afslutning og opsamling | Online & Kollaborativ (underviser – hsog)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s